Vælg det rigtige produkt

Vi udregner, hvad du kan spare i strøm

Vi gør vores bedste for, at det skal være nemt for dig som forbruger at se, hvor meget energi, de forskellige hvidevarer bruger i løbet af deres levetid. Derfor har vi taget et værktøj i brug, som nemt giver dig overblik over mulige energibesparelser.

Youreko

Youreko er et værktøj, der udregner den økonomiske fordel ved at købe mere energieffektive hvidevarer. YourEko sammenligner alle produkterne på markedet og er tilgængelig for følgende kategorier: Opvaskemaskine, fryser, kombiskab, køleskab, tørretumbler, vaskemaskine og vaskemaskine med tørretumbler.

Værktøjet giver dig følgende informationer:

Energibesparelse: Viser hvor meget produktet sparer i energiomkostninger sammenlignet med den mindst energieffektive sammenlignelige model på markedet. Hvis vi tager en vaskemaskine som eksempel, vil det sige, at alle 8 kg vaskemaskiner vil blive sammenlignet med hinanden.

Vurdering: Produkterne får tildelt guld, sølv eller bronze baseret på, hvor energieffektive de er.

Anbefalinger: YourEko giver dig anbefalinger til energibesparelse med klar økonomisk fordel. Et produkt kan f.eks. koste mere, når du køber det, men i længden være billigere at bruge.

Spørgsmål og svar

Hvordan bruger jeg værktøjet?

I toppen af skemaet finder du modelnavnet og prisen på produktet. Du kan selv justere, hvor ofte du kommer til at bruge produktet samt den gældende tarif (strømpris). Som standard vil tariffen altid være indstillet til det gennemsnitlige fra forrige kvartal, men dette kan du selv ændre. Værktøjet vil herefter lave udregningen for dig og vise, hvor store besparelser du vil få over tid i kroner. Hvis der findes produkter med lavere driftsomkostninger, vil dette også dukke op. For at se de faktiske energibesparelser trykker du på «Vis energibesparelse». Herefter vil du få et konkret beløb baseret på de kriterier, du har udfyldt.

 

Hvordan beregnes energibesparelserne?

Disse beregnes ved at sammenligne den udvalgte model med den mindst effektive model på markedet for at illustrere, at selvom et produkt er billigt, så er det ofte det mindst energieffektive og vil derfor på sigt koste mere. På denne måde vil du også se, hvordan produktet placerer sig i det store udvalg, som er at finde på markedet.

 

Hvor ofte bliver priserne opdaterede?

Produktpriserne opdateres hver dag, og nye produkter bliver synlige efter 1-2 dage.

Gå til toppen